|
§1
Foreningens navn: Horsens & Omegns Fugleforening. Foreningen tegnes
af formand + 1 bestyrelsesmedlem
§2.
Foreningens hovedformål er at udbrede kendskabet til fuglehold under
beskyttede forhold. At forsøge, gennem samarbejde og avl, at begrænse
antallet af indfangne og importerede fugle, således at vi beskytter
naturen mest muligt. Dette formål opnås ved relevante foredrag,
rejsebeskrivelser, interne møder og information om vore fugle og
deres naturlige levevis. Ligeledes forsøges der afholdt udstilling
en gang årligt.
§3.
Alle kan optages som medlem. Unge under 18 år kan optages som selvstændige
medlemmer til nedsat kontingent, dog uden stemmeret. Passive medlemmer
er medlemmer uden stemmeret, uden blad, og kan ikke udstille på
Horsens & Omegns Fugleforening's årlige udstilling, men kan
ellers deltage i foreningens arrangementer.
§4.
Foreningen er tilsluttet samarbejdet mellem Landsorganisationen Danske
Fugleforeninger, og bør hvert år sende repræsentanter
til kongressen.
§5.
Hvis nogle mener, at et medlem handler i strid med foreningens interesser
eller love, skal generalforsamlingen tage stilling til, om medlemmet kan
forblive i foreningen.
§6.
Foreningens bestyrelse består af 5 medlemmer, der vælges på
den ordinære generalforsamling for 2 år således: Formanden
og ét bestyrelsesmedlem vælges det ene år. Kassereren
og 2 bestyrelsesmedlemmer vælges det andet år. Bestyrelsen
konstituerer sig selv med næstformand og sekretær. Formand
og kasserer kan ikke vælges samme år. Generalforsamlingen
vælger 2 bilagskontrollanter, hvoraf den ene går på
skift hvert år. Endvidere vælges 2 bestyrelsessuppleanter,
og en suppleant for bilagskontrollant for et år af gangen. Genvalg
kan finde sted.
§7.
Bestyrelsen repræsenterer foreningen i enhver henseende, og afholder
møder, så ofte den skønner det nødvendigt.
Bestyrelsen er bemyndiget til at konstituere enkelte medlemmer til valg.
§8.
Regnskabet følger kalenderåret, og regnskabet skal i revideret
stand forelægges på den ordinære generalforsamling,
som afholdes i januar. Kassereren må ikke have større kassebeholdning
end 2000,00 kr. Det overskydende beløb skal indsættes i pengeinstitut.
§9.
Generalforsamlingen er højeste myndighed i foreningens anliggender,
og den kan ikke inankes for nogen domstol.
Afstemning foregår ved håndsoprækning med mindre ét
medlem forlanger skriftlig afstemning.
Eventuelle forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 14
dage før generalforsamlingen.
§10.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen,
eller mindst 25 % af medlemmerne forlanger det. Anmodning herom fremsendes
skriftligt til bestyrelsen.
§11.
Protokollen som ajourføres hver måned, føres og underskrives
af sekretæren ved hvert bestyrelsesmøde, og ved hver generalforsamling.
§12.
Generalforsamling indkaldes med 21 dages varsel.
§13.
Dagsorden for den ordinære generalforsamling ser således ud:
I . Valg af dirigent.
2. Formandens beretning.
3. Regnskab.
4. Valg af
bestyrelsesmedlem: (henholdsvis 2 bestyrelses medlemmer)
5. Valg af 2 bestyrelsessuppleanter.
6. Valg af bilagskontrollant
7. Valg af suppleant for bilagskontrollant
8. Eventuelt
§14.
Kun generalforsamlingen kan opløse foreningen, og der kræves
2/3 flertal af de fremmødte, og disse skal udgøre mindst
halvdelen af foreningens medlemmer. Eventuelle aktiver gives til et, af
den opløsende generalforsamlings, udvalgt emne.
§15.
Generalforsamlingen kan med 2/3 flertal ændre alle love, undtaget
§14. Således vedtaget på generalforsamling den 31.01.95
Rettelser og ændringer i § 1: l forhold til tidligere vedtagne
love af 09.01.1985.
Rettelser og ændringer i § 3: I forhold til tidligere vedtagne
love af 31.01.1995
Rettelser og ændringer i § 6: I forhold til tidligere vedtagne
love af 31.01.1995
Rettelser og ændringer i § 13: I forhold til tidligere vedtagne
love af 31.01.1995
Rettelse
i §1: I forhold til tidligere vedtagne love af 31.01.1995
Kan
downloades her i pdf-format
|